14. april 2011
Information fra Skolebestyrelsen
Kroggårdsskolen deltager i et projekt om Gartners intelligenser.
Skolen modtager 150T til forskningsprojektet.
Link til teorien bag Gartners intelligenser http://intelligenser.emu.dk/temami/mi/intkortfortalt.html
SFO
Byder to nye medarbejdere velkommen i august. SFO’s arbejde med visionen udskydes derfor til efteråret.
Odense er frikommune fra 2012
Der åbnes op for at tænke anderledes. Skoleledelsen har sendt forslag til Odense Kommune, så forslagene kan blive behandlet ved kommunens næste udvalgsmøde.
Forslag: Skoleaktier, Partnerskaber, Energi-renovering (projekt, hvor man modtager penge retur per sparet krone). Lån med tilbagebetaling over driftsmidler.
Elevrådsrepræsentanterne mødes med rådmanden.
Elevrådet ønsker elevpåvirkning i undervisningstimerne på dagsordenen.
Blog
Som noget nyt sender skolebestyrelsen information via blog. Vi udforsker mulighederne med en forsigtig start.
Invitation fra rådmanden
Stinna Willumsen ønsker input fra forældre til heldagsskole. Tanken om heldagsskole ligger i tråd med skolebestyrelsens forslag til strukturændring, hvor børnene vil opleve et større samarbejde mellem SFO og lærerne over dagen, med tid til lektier og lektiehjælp i skoletiden. Vi vil derfor tilbyde at være testskole i en periode. Andet trin i heldagsskolen er etablering af lærerarbejdspladser på skolen, så samarbejdet mellem lærerne bliver nemmere og elevers kontakt med lærerne styrkes.
Stinna Willumsen har opfordret skolebestyrelsen til at deltage i udvalgsmødet med en repræsentant for at præsentere skolens vision.
Princip for lejrskole
Før:
Lejrskoler afvikles efter følgende retningslinier:
2. årgang: 2 overnatning
5. årgang: 2 overnatninger
8. årgang: 4 overnatninger
Nu:
Lejrskoler afvikles efter følgende retningslinier:
2. årgang: Ingen overnatning
5. årgang: 2 overnatninger
7. årgang: 2 overnatninger
8. årgang: 2 overnatninger (kun i 2011/2012)
Overgangsordning for 2011/2012: 8. årgang er på lejrskole med 2 overnatninger. Denne løsning er valgt, da 8. klasse ikke skal snydes for en tur der fremover tilfalder 7. klasse. Ændringen kommer i stand da det er mere hensigtsmæssigt at 7. klasse bliver rystet sammen med de nye elever fra Spurvelundskolen.
Der er ændret i princippet for lejrskole, så der årligt spares 300 timer ud af 650. Lejrskole hører til den pulje af timer der kategoriseres som andet arbejde, hvor der skæres en halv time om ugen. Undervisningstimer er uændret.
Skolen er pålagt at spare 1.100 timer årligt. Det er lykkedes at finde de sidste 700 timer, men kun for 2011/2012. Vi er opmærksomme på at de sidste timer skal findes på anden vis for fremtidige skoleår.
Skolebestyrelsen har foreslået alternativer, så som at forældre hjælper til med opsyn. F.eks. efter kl. 16. Det er muligt når flere klasser er på lejr tur samtidigt, da det er et krav at der altid er minimum 2 lærere med. Men, Lærer repræsentanterne frabedte sig hjælp fra forældre, da de betragter lejrskole som pædagogisk arbejde.
Skolebestyrelsen ønskede at kende konsekvenserne af at afvise besparelser på lejrskole og blev orienteret om at det ville gå ud over videreuddannelse af lærerne. Et flertal stemte derfor for en besparelse, men at lejrskoleordningen fortsætter.
Ledelsen foreslog at 2. årgang får 9.900 til ekskursioner og at 8. årgang får 6.900 til ekskursioner (Ikke per klasse) – Skolebestyrelsen ønsker dette rettet til kr. per elev.
KROGGÅRDSSKOLEN SOM EN MÆRKEVARE
Skolen har modtaget 180T til processen. Det vil være mere fokus på at formidle at alle tiltag er med det mål for øje, at eleverne bliver dygtigere fagligt og rustet til en verden i konstant udvikling.
FOKUS PÅ UDVALGSARBEJDET
Kontaktforældre udvalg: Claus, Steen og Tina.
Deadline for planlægning af efterårets møde med kontaktforældre sættes til juni. Det præciseres at lærerne har ansvaret for at opdaterer forældrenes status som kontaktforældre, så information når ud.
Skolebods udvalg: Anne og Lone Ø.
Maria sender elevernes ønsker til udvalget. Udvalget besøger skoler med velfungerende skolebod inden mødet 12/5.
Udvalg for vedligeholdelse af skolebestyrelsens hjemmeside og information: Monica og Tina
Der sendes en kopi af denne information på bloggen.
Fritidsudvalg (brug af skole og gymnastiksal efter skoledagens afslutning): Monica og Steen
Legeplads udvalg: Lars Peter, Vera og Lone Ø.
Udvalg forventer at have materiale klar til mødet d. 12/5.
Ansættelsesudvalg: Søren, Peter, Anne og Steen
Kroggårdsskolen modtager tre lærere, der er ansat til vikariater. De er tildelt af kommunen og har derfor ikke været gennem ansættelsesudvalget.
Fælles forældremøde: Monica, Lone Ø. og Steen
Møde fastsat til 5. maj. Indhold vil være årsberetning, et indlæg om det billede der tegner sig af kroggårdsskolen fremover. Det bliver et ’kom og spis’ arrangement med mulighed for børnepasning.
Revision af mål og principper: Lars Peter, Anne, Tina og Bente.
Principper skolebestyrelsen vil arbejde med.
Princip ang. information til forældre. Minimums krav.
Princip for vikardækning
Princip for donation af gaver næste møde (Udvalget)
Princip for skole/hjemsamtaler
Princip for færdsel på cykel i skoletiden
Princip for samarbejde med Spurvelund
Princip for trivsel – princip for mobning udgik
Princip for samarbejde mellem små/ store elever
Princip for AKT-forebyggelse
Princip for brug af elevernes egne pc-er
Princip for udgang fra skolen for de store klasser næste møde (Ledelsen)
Princip for mobiltelefoner
Gode råd om budget og økonomi udvalg: Claus, Søren, Lars Peter og Peter
Peter indtræder i udvalgsgruppen. Udvalget gennemgår budget for 2011/2012. Udvalg ønsker fokus på budget for ’Kroggårdsskolen som mærkevare’, så snart projektet er så langt fremme at der kan sættes tal på.
Udvalg for gennemsyn af forbrugsafgifter: Monica, Claus og Lone Ø.
Sender brev om forbrugsafgifter i marts måned. Forsinket.
Udvalg for opstart af Kroggårdsskolens venner: Lone Ø., Lone J. og Tina.
Mødes 12/5 og præsenterer samme dag udvalgets idéer for skolebestyrelsen