onsdag den 29. august 2012

Information – august 2012


Information – august 2012                                                                                                                                                                                 Opdateret 22. august 2012

Visionen:
Skolen indleder et samarbejde med andre udenlandske skoler. Hvem der skal samarbejdes med defineres på det første møde i Comenius projektet og det er finansieret af EU fonde.
Ledelsen søger også midler til et projekt med matematikundervisning på engelsk i 3. klasse.
Det prioriteres at eleverne bruger lektiecaféen mere og overvejes om store elever skal/kan hjælpe mindre elever og få glæde af at skolen efter skole sammenlægningerne fortsat har både små og store elever.

Politik:
Kontaktudvalget, hvor medlemmer fra skolebestyrelsen, medarbejdere fra skolen og politikere mødes, er reduceret fra  4 til 2 årlige møder, hvilket skolebestyrelsen finder er passende. Det er nu et krav at de politikere der deltager, skal være del af børne/unge udvalget, hvilket førhen ikke altid var tilfældet. Det er en stor forbedring.
Servicepersonale hører nu under Odense kommune, men er fortsat knyttet til skolen, så der bl. andet fortsat er bemanding i skoleboden.  

Budget:
Der er et merforbrug. Hovedårsagen skal findes i ekstraudgifter til afskedigelser og det store energiforbrug. Service personalet er ved at få godt styr på justeringer af varmen, så forbruget holdes nede. Ledelsen og skolebestyrelsen rykker fortsat for en afklaring hos kommunen (skolens udgifter dækkes ikke 100% af kommunen, hvilket resultere i at der er færre penge til driften af skolen).  

Ændringer:
Der er to nye bestyrelsesmedlemmer. Dina Lauritsen og Lars Peder Pedersen (næstformand). 

Tidligere kunne pædagogerne sætte tid af til forberedelse af  alle hjælpetimer. Forberedelsesdelen ligger nu kun hos læreren og pædagogen assisterer i klassen. Det vil dog stadig være muligt at bruge omregningsfaktor på timer i undervisning i 0. årgangen og for de øvrige årgang har ledelsen stadig mulighed for at tildele forberedelses tid i de enkelte tilfælde, hvor det er nødvendigt.

Der er vedtaget og revideret en del principper og det arbejde fortsætter, men der skal fokuseres på feed back fra skolens medarbejdere mht. hvordan principperne følges og om det fungerer eller skal finpudses. Dialog er vigtig for at skabe de bedste rammer for vores børn.

I 3. årgang er klasser blevet sammenlagt.

Skole bestyrelsen har modtaget feed back på princip for lejrskole. Der var lagt op til at lejrtur skulle foregå i 7. klasse, da det kunne fungere som en ryste sammen tur for elever fra Kroggårdsskolen og elever fra Spurvelundsskolen. Men man kan ikke nå at reservere det sted man skal hen i efteråret med så kort frist. DSB gratisrejser skal også bestilles 3 måneder før. Afholdes det i foråret falder det sammen med konfirmationer og det menes at man har gode ryste sammen arrangementer i forvejen. Princippet blev derfor ændret med øjeblikkelig virkning, så lejrtur planlægges for 8. årgang. Det udløser ikke en ekstra tur til dem der var afsted i 7. årgang :-)


Reklame for tiltag på skolen:
Alle klasser har nu fået smart boards og udskolingen er shinet op. Der er sat et klatretårn op på legepladsen og indskolingen har fået en ny indretning, der indbyder til bevægelse og leg. Det blev sat op på indskolingens arbejdsdag, hvor mange forældre støttede op om skolen og gav et nap med, ude som inde. Den hjælp er meget værdsat på skolen. Kommunen sparrer og der skal ind imellem kreative løsninger til for at få et skolemiljø alle kan være stolte af og passer på.

Efterlysning:
Har du en brugt pc, der ikke er interessant mere fordi kapaciteten er for lille. Så kan skolen bruge den. De programmer skolen bruger kan sagtens køre på de ældre PC’er og da midlerne er lige så små som de programmer skolen benytter sig af, er det en rigtig god løsning.

Har du et godt musik instrument der står og samler støv, har det også interesse.