Invitation til kontaktforældre og orientering til forældre
Sæt kryds i kalenderen til onsdag d. 5. oktober kl. 19.00

Skolebestyrelsen holder møde med kontaktforældrene. Vi glæder os til at præsentere de kommende tiltag på skolen og åbner op for debat. Vi håber kontaktforældre har mulighed for at drøfte indholdet med de andre forældre til de kommende klassemøder.
Indhold for aftenens program d. 5. oktober:

1. Kontaktforældrenes medindflydelse.

2. Skolebestyrelsens rolle. Hvem er i skolebestyrelsen, hvad må skolebestyrelsen beslutte og hvad vil vi.

3. Præsentation af Skoleporten, kontaktforældresiden og input fra kontaktforældrene. Hvad savner man som kontaktforældre af information fra skolebestyrelsen eller på det fælles kontaktforældre-net.

4. Gruppearbejde. Kontaktforældre opdeles i indskoling, mellemtrin og udskoling.

5. Præsentation af smart-boards og gennemgang af forbedringerne i udskolingen.

Temaer:
- Indskoling – Det brede læringsbånd (0. – 3. klasse)
- Mellemtrin – Rusmidler og Tween miljø ( 4. – 7. klasse)
- Udskoling – Ungemiljø (8. – 9. klasse)

Information til alle forældre om diskussionsoplægget:
Dette er en orientering til alle forældre. Kontaktforældrene repræsenterer klassens holdning og kommer med input fra de andre forældre til den 5. oktober. Hvis der er tid til det, er det derfor ønskeligt, at det bliver diskuteret til efterårets klassemøder. Kan det ikke nås, vil vi anbefale, at der åbnes en diskussionstråd på skolens net.
For at klassens holdning formidles til Skolebestyrelsen, er det vigtigt at klassen er repræsenteret. Er du som kontaktforældre forhindret, vil vi derfor bede dig om at finde en stedfortræder fra klassen. Hvis du involverer dig, får du medindflydelse på, hvordan dit barns skoledag ser ud fra august 2012.

INDSKOLINGEN:
DET BREDE LÆRINGSBÅND – Et fremtidigt projekt på Kroggårdsskolen
Skolebestyrelsen er positivt indstillet overfor et større samarbejde mellem pædagogerne og lærerne.
Fem skoler i Odense har for to år siden indført DET BREDE LÆRINGSBÅND på deres skole. Det har nu været implementeret i to år, og skolerne er meget tilfredse med udviklingen.
Det er forskelligt, hvordan skolerne har løst opgaven, og hvis Kroggårdsskolen indfører DET BREDE LÆRINGSBÅND, vil skolen tilsvarende med input fra lærere, pædagoger og forældre skabe en model, der passer vores skole.
Rammerne:
For at det skal få den ønskede virkning, skal samarbejdet koordineres og skemalægges. Det er på nogle skoler løst, ved at børnene i deres faste klasse, har klassisk undervisning om formiddagen. Ved middagstid inddrages pædagogerne, hvor børnene skal ud og lege med deres nye viden. Her er både lærer og pædagoger involveret. Det kan være fodbold, hvor der samles materiale til statistik. Snak om den vinkel man skyder på mål i. Et stort ur, hvor børnene løber rundt og agerer visere. Man kan være kreativ, fysisk aktiv, have det sjovt og lære noget.
Denne struktur kræver, at børnene ikke bliver hentet kl. 12, og skoletiden bliver derfor udvidet. Det er ikke ekstra undervisningstid i den klassiske forstand, men en øget kvalitet af de tilbud børnene får. Sidst på dagen, hvor SFO personalet får det fulde ansvar, vil der fortsat være gode tilbud til børnene. Men, der er ikke længere pligt til at være på skolen.
Odense kommune har et overordnet krav til udformningen.
Der er seks delmål, der skal være opfyldt:
- Læsning
- Kultur
- Kost/motion
- Sang/musik
- Billedkunst
- Naturfag
Hvordan det indarbejdes i SFO/Skole samarbejdet er op til den enkelte skole. Hvor lang tid af skoledagen, der skal være mødepligt, er op til den enkelte skole. Det er frivilligt, om man ønsker at indarbejde det brede læringsbånd.
Til inspirationsmødet fortalte repræsentanter fra de andre skoler:
”Før savnede lærerne tid til at tage undervisningen skridtet videre.”
”Idéerne vælter ind.”
”Det brede læringsbånd er et øget samarbejde mellem lærer og pædagoger, og begge fagområder får meget ud af samarbejdet.”
Hvad siger repræsentanterne fra de fem test skoler, om effekten af DET BREDE LÆRINGSBÅND:
- ”Der er større sammenhæng i den pædagogiske indsats”.
- ”Der er mange måder at undervise på, og nu er der tid til at føre dem ud i livet”.
- ”Stabil lav puls” – Lektioner baseret på personalets bonus kompetencer, foregår i kortere forløb.
- ”Før blev det ønskede undervisningsprojekt udskudt til tema uger. Nu er en fast del i ugens skema.”
- ”Børn udvider venskabsrelationer. Der leges på tværs af alder og klasser. Ældre elever er stolte over at kunne hjælpe yngre og de yngre er trygge ved de ældre elever.”
-
(DBL: Det brede læringsbånd – skolepligt i de tidsrum, hvor lærerne er med)
Det skal præciseres at Kroggårdsskolen ikke har taget stilling til opbygningen af det brede læringsbånd.

Eksempel på tiltag i forbindelse med DBL (Det brede læringsbånd):
- Opbygning af et katalog. Hvad kan læreren/pædagogen også undervise i? Nogle medarbejdere har en spændende hobby, anden erhvervserfaring, en spændende fritidsinteresse eller andet der kan inddrages i Det brede læringsbånd.
- Lærer man noget, når man spiller håndbold? - Statistik, skudvinkel, procenter, geometri… Exercise in disguise. Det en fysisk aktivitet.
- Skal dagen begynde med morgengymnastik/morgensang?
- Skal 1-2 timer om ugen være baseret på valg mellem flere aktiviteter.
Målet er, at der skal være sammenhæng mellem den klassiske undervisning og aktiviteterne i Det brede læringsbånd. Det skal give mening.
Her link til 2 andre skolers løsning og info fra Odense Kommune:
http://www.sedenskole.odense.dk/Infoweb/Indhold/Dokumenter/For%C3%A6ldrefolder-DBL.pdf
http://www.provstegaardskolen.dk/Infoweb/indhold/SFO/Det%20brede%20l%C3%A6ringsb%C3%A5nd.htm
http://www.odense.dk/~/media/BUF/BornOgUngeforvaltningen/Skoleafdelingen/Det_brede_laeringsbaand.ashx

Mellemtrin: Rusmidler og Tween miljø
RUSMIDLER:
Skolebestyrelsen ønsker en åben diskussion om rusmidler (Alkohol, snus og cigaretter).
Vi byder til en snak om forældrenes rolle og skolens rolle.
TWEEN MILJØ:
Det er ikke planlagt, at mellemtrin får et samarbejde som DET BREDE LÆRINGSBÅND. Men et samarbejde på tværs af klasser er ønskeligt. Hvad kan man gøre?
Emner til inspiration:
Holddeling, brug af pc, tilbud efter skoletid, inddragelse af ældre elever fra udskolingen, samarbejde med fritidsorganisationer…
Vigtigst. Hvad skal der til for at fange og fastholde dit barns engagement i skolelivet?

Udskolingen
UNGE MILJØ:
Hvordan skal man indrette et ungemiljø? Indretning og undervisningsmetode.
Idéer til inspiration:
Valgfag, egen pc, indflydelse på undervisningsmetoden, samarbejde med handelsskoler, gymnasier, virksomheder. Måling af elevens udvikling. Konkurrence mod sig selv.
Vigtigst: Hvad skal der til for at fange og fastholde din teenagers engagement i skolelivet?